Strategiseminarer med højt til loftet

Da en række fynske virksomheder trængte til et strategisk løft, blev Jørgen Lægaard tilkaldt som leder af to seminarrækker. Resultatet? Visionerne er blevet klarere og målene mere opnåelige ved hjælp af effektivt strategiarbejde

Udvikling kræver visioner. Men visioner kræver strategi, hvis de nogensinde skal realiseres. Det erfarede 35 fynske virksomhedsledere, da de i efteråret 2005 og efteråret 2006 deltog i strategiseminarer med Lægaard Management. Seminarerne var arrangeret af Erhvervsservice Odense.

Medicinmanden Jørgen Lægaard
- Mit arbejde består blandt andet i at besøge de fynske virksomheder og stille diagnosen for dem, om man så må sige. Meget ofte må jeg konstatere, at der i mange virksomheder er alt for lidt strategisk fokus. Eftersom jeg havde gode erfaringer med Jørgen Lægaard fra tidligere, var jeg slet ikke i tvivl om, at han havde den medicin, der skulle til, og derfor aftalte vi at indlede en række strategiseminarer for de virksomhedsledere, der havde behovet og lysten, siger Erhvervsservicechef Kim Ulrik Larsen, leder af Erhvervsservice Odense.

En blandet flok
Deltagerne i seminarrækken var ledere af virksomheder fra Odense-området. Virksomhederne tilhørte stort set alle tænkelige brancher, hvilket betød at skoproducenten sad side om side med chefen for IT virksomheden og ledere fra de store koncernvirksomheder.

Forskellen er ens
- Spredningen af brancher var essentiel for seminarrækkens succes. Strategi er strategi, uanset om der er tale om en lille virksomhed med 10 ansatte eller en stor koncern med flere tusinde medarbejdere. Planlægningen og visionerne er forskellige fra virksomhed til virksomhed, men de strategiske værktøjer er de samme, siger Kim Ulrik Larsen og fortsætter:

Nyt frodigt netværk
- Blandingen af virksomheder skabte desuden grobunden for et unikt netværk virksomhedslederne imellem. Netværket har styrket den enkelte i strategiarbejdet og samtidig givet Odense-området et skub i retning af mere udvikling og mere vækst, siger han.

Fortsat udvikling
Interessen for strategisk arbejde er stadig til stede blandt de

fynske virksomheder. I dag arbejder Erhvervsservice Odense blandt andet med de strategiske udfordringer i forbindelse med globalisering.

- Vi kommer helt sikkert til at bruge Jørgen Lægaard igen undervejs. Han har en unik evne til at gøre teorien og modellerne vedkommende, og så sørger han for, at der altid er højt til loftet og plads til visionerne. Jeg er sikker på, at deltagerne på seminarerne vil nikke genkendende til den beskrivelse, slutter Kim Ulrik Larsen.



Kim Ulrik Larsen
Email: kul@odense.dk
Tlf: 65511069

Lægaard Management A/S - Strandmarksvej 29 - DK-8240 Risskov - Tel. 8675 3040 - Mobil 2844 7150 - jl@laegaard.org